Min ide med at skabe et sammenhængende billede bestående af otte malerier blev vækket til live, da jeg sad på en gravhøj og spejdede ud over Salling.

I et 10-kr. marked købte jeg en lommebog, der kunne foldes ud som en lang frise. Det gav mulighed for at skildre horisontlinien hele vejen rundt.

Jeg syntes det er rart til en afveksling at tænke maleri og tegning som en lineær fortælling, der gør plads til at male mere spontant. Der skulle ske noget nyt, og jeg føler at den nye malerstil passer til mit temperament. Et maleri udspænder sig i rum og tid, da den er med til at kæde billederne sammen.

I mine malerier arbejder jeg med mennesker, der har dyriske træk og omvendt.

Når jeg maler en Zebrahest på to ben, så er det bl.a. fordi jeg ønsker at tillægge mennesket nogle nye egenskaber, men det er også fordi, jeg ønsker at Zebrahesten, ligesom mennesket, skulle gennemgå den evolution, der fik dem til at gå på to ben.

Mine malerier skal ikke forståes på nogen bestemt måde, men være med til at vække nogle tanker omkring menneskets udtryk i forhold til dyr. Malerierne afspejler ikke nogle bestemte steder eller nogen bestemt tid,

Det er fantasibilleder, hvor jeg håber at man fristes til at søge sin egen mening.

Musikant og urhest

122/122 

Dyr

122/122 

Indianerfamilie på vej

122/122 

Sol går ned

122/122